Spring til indhold

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Blixen (marts 2025)

Salgspris180,00 kr

Slut dig til strikkerevolutionen, og gå til kamp mod det forudsigelige! Du kender ikke farven på forhånd, men inspirationsbilledet giver dig en idé om, hvad du kan forvente.

Bemærk: Dette er en bestillingsvare. Det betyder, at betalingen trækkes, når du gennemfører handlen. Alle bestillinger afsendes den 25. februar, så de er fremme i tide til 1. marts, hvor farven afsløres.

Denne måneds revolution
Kold, arrogant og stædig. Sådan tænker vi umiddelbart om Karen Blixen (1885-1962), og det får det måske til at lyde som om, vi ikke beundrer hende. Men vi kunne også have formuleret det sådan her: Cool, aristokratisk og viljestærk. 

Karen Blixen er kendt for sine stormfulde kærlighedsforhold, hvor hun både giftede sig med sin store kærligheds tvillingebror, blev baronesse, fik syfilis, blev skilt og mistede en elsker i et flystyrt. Hun er også kendt for sin tid i Kenya, hvor hun drev en kaffeplantage. Men mest af alt er hun kendt for sit forfatterskab, som i mange tilfælde er udgivet under mandlige pseudonymer.

Særligt hendes første bogudgivelse, "Syv Fantastiske Fortællinger", har inspireret denne måneds farve. Værket er en magisk rejse gennem syv skæbnefortællinger, der på det varmeste kan anbefales.

Blixens liv var på mange måder tumultarisk, men hun bøjede sig aldrig for livets modgang. Hun fortsatte sit forfatterskab selv imens hendes kærlighedsliv gik i stykker, hendes Afrikanske drøm døde, og hun blev behandlet med både kviksølv og arsenik for syfilis. Det synes vi er mere end rigeligt til at fortjene en plads på vores girlpower-liste.

Hvilket garn får jeg?
Du kan vælge mellem tre håndfarvede kvaliteter fra Wool Collective:

  • Merino 400 løber 400 meter per 100 gram. Garnet består af 100% økologisk merinould, og er et elastisk og versatilt helårsgarn, der kan bruges alene eller sammen med en følgetråd. Strikkefastheden er 26-30 masker.
  • Sock: Sock løber 425 meter per 100 gram. Garnet består af 75% superwash merino og 25% nylon, der giver et virkelig lækkert og slidstærkt garn. Der er nok i et fed til et par strømper op til ca str 42 i et fed på 100 g. Strikkefastheden er 28-34 masker.
  • BASC løber 400 meter per 100 gram. Garnet består af 70% babyalpakka, 20% morbærsilke og 10% cashmere. Der er nok i et fed til 1-2 små tørklæder eller andet tilbehør, der kalder på ekstra lækkert og blødt garn. Strikkefastheden er 28-32 masker.

Du kan bestille lige så mange fed, du har lyst til. Et fed vejer 100 gram.

Hvad kan jeg strikke af det?
Du kan se vores udvalg af strømpeopskrifter HER

Du kan se vores udvalg af tørklæder HER.

Du kan også finde inspiration på Instagram med hashtagget #strikkerevolutionen.

Garn:
På lager
Apple Pay Google Pay MaestroMastercardPayPalUnion PayVisa
Blixen (marts 2025)
Blixen (marts 2025) Salgspris180,00 kr

Levering

Fysiske produkter afsendes i løbet af 1-2 hverdage

Kontakt

Telefon: +45 42 32 08 16
info@woolcollective.com

Adresse

Bymidten 112
3500 Værløse