

Workshop: Farv dit eget garn, 24. april kl 18-21
Farv dit eget garn
Drømmer du om at strikke eller hækle med garn, du selv har farvet? I løbet af tre timer hos Wool Collective får du muligheden for at komme i gang. Aftenen byder på en kort introduktion til syrefarvning, inden du får lov at gå til arbejdsbordet og lege med farverne.
Hver deltager får fire fed strømpegarn at farve på - i alt 1700 meter garn (nok til mindst fire par strømper eller en sweater). Garnet er blødt og lækkert, og kan bruges til mange andre ting end strømper.
Aftenen er en kombination af teori (om farveprocessen), praksis (farvning af garn) og ventetid (imens garnet er i ovnen), så du skal huske at have strikketøjet med til ventetiden.
Efter workshoppen får du dit garn med hjem, hvor det skal hænge til tørre i et par døgn, inden du kan bruge det.
Bemærk at denne workshop er en forkortet version af vores lange farvekurser. Hvis du gerne vil have mere teori og vejledning undervejs, kan du med fordel tilmelde dig en af vores længere workshops, der varer fire timer.
Det får du:
- Teoretisk introduktion til garnfarvning
- Kompendium med teknikker
- Fire fed strømpegarn til at farve på
- Drikkevarer og snacks
Forberedelse:
Du modtager et digtalt kompendium, når du gennemfører købet. Programmet på aftenen er tæt, så du skal orientere dig i kompendiet på forhånd. Vi gennemgår alle teknikkerne på aftenen, men vi går hurtigt videre til farvegryderne og sætter gang i den sjove del af processen.
Det skal du medbringe:
- Strikketøj til ventetiden
Workshoppen afholdes torsdag den 24. april 2025 kl 18-21 hos Wool Collective på Bymidten 112, 3500 Værløse.
Prisen er per person.
Bemærk
Din billet refunderes ikke i tilfælde af udeblivelse eller afbud senere end 5 hverdage før arrangementet. I tilfælde af aflysning fra arrangørens side vil beløbet blive refunderet, med mindre vi kan finde en ny dato.

Vælg muligheder

