

Frida Luffer
#fridamittens
Bemærk at dette er et digitalt produkt. Opskriften sendes som PDF til din e-mail.
Frida Luffer fra Wool Collective
Frida Luffer strikkes fra fingerspidserne og ind. Først strikkes yderluffen, der efter ribkanten vendes på vrangen og strikkes direkte videre i inderluffen. Til slut vendes vrangen igen indad, hvorefter inderluffen lægges ind i yderluffen.
Størrelser
1 (2)
Indre bredde
8 (9) cm
Inderluffen må gerne sidde tæt, så vælg med fordel en størrelse, der er smallere end din hånd (målt over tommelen).
Indre længde
26 (27) cm)
Inderluffen skal ikke være for kort, så mål evt din hånd fra fingerspids til håndled, og justér længden. Yderluffen strikkes efter opskriftens mål, selvom inderluffen justeres.
Garnforbruget svarer til standardstørrelserne, og du kan få brug for ekstra merino, hvis du justerer længden.
Garn
100 g The Fluff fra Wool Collective (100 g, 225 m)
og
50 g Organic Merino fra Wool Collective (50 g, 200 m)
Vejledende pinde
Rundpind 3,5 mm, 3 mm og 2,5 mm, alle 60 cm til magic loop.
Alternativt strømpepinde.
Strikkefasthed
17 m x 24 p i The Fluff på pind 3,5 = 10 x 10 cm
27 m x 36 p i Organic Merino på pind 2,5 = 10 x 10 cm
Lufferne på billedet er strikket i farverne Yarnicorn (The Fluff) og Quite White (Organic Merino).

Vælg muligheder

