



The WoCo Tee
#thewocotee
Bemærk at dette er et digitalt produkt. Opskriften sendes som pdf til din e-mail.
The WoCo Tee fra Wool Collective og AlmaKnit
The WoCo Tee strikkes rundt oppefra og ned. Der strikkes vendepinde for at forhøje nakken og danne den runde halsudskæring. Bærestykket formes med en enkel raglankonstruktion. Opskriften indeholder vejledning til en stribet version.
Denne opskrift er resultatet af et samarbejde mellem AlmaKnit og Wool Collective. Vi har brugt AlmaKnits grundberegner til konstruktion og graduering, og krydret med lækre detaljer til en unik strikkeopskrift.
Størrelser
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Mål
Passer til brystmål: 80-90 (85-95) 93-103 (101-111) 109-119 (118-128) 126-136 cm med 0-10 cm bevægelsesrum
Overvidde: 90 (95) 103 (111) 119 (128) 136 cm
Længde: 50 (50) 52 (54) 54 (56) 56 cm
Vejledende pinde
Rundpind 2,5 mm (40 og 60/80 cm)
Rundpind 3 mm (40 og 60/80 cm)
Garn
200 (300) 300 (300) 300 (400) 400 g Merino 400 fra Wool Collective (100 g, 400 m)
eller
200 (200) 250 (300) 300 (350) 350 g Luxury Soft Merino fra Kaos Yarn (50 g, 225 m)
Modellen på billedet er strikket i Merino 400 i farven What The Fudge.
Den stribede model anvender følgende:
Primær farve: 100 (150) 150 (150) 200 (200) 250 gram Luxury Soft Merino fra Kaos Yarn, her i farven Natural (1001)
Sekundære farver i alt: ca 100 (110) 120 (130) 140 (155) 170 gram Merino 400 fra Wool Collective, her i vores limited edition fade kit, The Beach Edition
Strikkefasthed
25 m x 38 p i glatstrik på pind 3 giver 10 x 10 cm efter vask og udspænding.

Vælg muligheder



