VesterbyCrea No. 34
#VesterbyCreaNo34
Bemærk at dette er et digitalt produkt. Opskriften sendes som PDF til din e-mail.
VesterbyCrea No. 34 fra VesterbyCrea
VesterbyCrea No. 34 er en meget let og sart sweater strikket med raglan masker og strukturstrik. Modellen strikkes oppefra og ned.
Bærestrykket strikkes først frem og tilbage med vendepinde og raglan-udtagninger foran for at danne halsen og for at strikke den højere bagtil i nakken. Bærestykket samles til at strikke rundt og der strikkes yderligere raglan-udtagninger indtil ærmemaskerne kan sættes til hvile og kroppen strikks færdigt rundt med strukturstrik. Kroppen afsluttes med en høj ribkant og elastisk aflukning.
Ærmerne strikkes rundt fra de hvilende masker i strukturstrik og afsluttes med rib som på kroppen. Til slut samles masker op langs halskanten hvor der strikkes en meget kort ribkant.
Størrelser
XS (S) M (L) XL (XXL)
Mål
Længde (midt bag): 52 (53) 55 (56) 57 (59) cm
Ryg (bredde): 44 (47) 50 (52) 57 (60) cm
Garn
150 (200) 200 (250) 250 (250) g 1-trådet KidMohair fra Mohair By Canard (350 m, 50 g)
Der strikkes med en tråd KidMohair
Vejledende pinde
Rundpind 4,5 mm (60, 80 cm) til krop og ærmer
Rundpind 4 mm (40, 60 cm) til halskant
Rundpind 3,5 mm (60, 80 cm) til ribkant på krop og ærmer
Strikkefasthed
Mønsterstrik med 1 tråd KidMohair på p 4,5 mm 24 m / 32 p pr. 10 x 10 cm
Vælg muligheder